Kilde: Videnskab.dk

Rygere drikker mere alkohol end ikke-rygere. Det er efterhånden etableret viden, eftervist ved flere forskningsresultater. Men nu viser det sig, at den sammenhæng er så stærk, at priserne på tobak direkte påvirker alkoholforbruget. En ny undersøgelse udgivet i tidsskriftet Alcoholism: Clinical and Experimental Research viser, at hvis afgifterne på tobak hæves, så sænker det alkoholforbruget hos mænd med 22 procent. - Det er potentielt en kæmpe sundhedsmæssig og økonomisk gevinst for samfundet, og et godt ar gument for at sætte priserne op, siger Morten Grønbæk, direktør for Statens Institut for Folkesundhed og formand for Vidensråd For Forebyggelse.