Kilde: DR P4 Radioavisen

Urte-cigaretter, som sælges i helsekostbutikker, er ikke mærket med en advarsel, da de ikke indeholder nikotin eller tobak. Alligevel er cigaretterne skadelige og kan fremkalde kræft, og Kræftens Bekæmpelse vil derfor have fjernet en deklaration på cigaretpakken, og konsulent i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, foreslår, at der kommer en form for advarsel: Det er muligt, at der skal ses nærmere på kravene til mærkning af den slags i fremtiden, siger han. Sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet, Margrethe Nielsen, mener, det er en god idé, men en advarsel er ikke i sig selv nok: Forbrugeren bør have sikkerhed for, hvad det er, der er inde i pakken, og hvilken effekt det har på sundheden. Det bør producenten kunne gøre rede for, mener Margrethe Nielsen.