Kilde: JP.dk

Der er ikke flertal i Folketinget for at forbyde snus i Danmark, viser en rundspørge i Jyllands-Posten. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har netop fremsat et lovforslag, der vil forbyde detailsalg af tobak, der 'indtages oralt, og som ikke er bestemt til at ryges eller tygges på'. Ifølge EU's tobaksdirektiv er salg af snus forbudt i EU, og baggrunden for det danske lovforslag er derfor at indrette sig efter EU's bestemmelser. Lovforslaget skal til 1. behandling den 4. april, men foreløbig siger et flertal altså nej til et forbud.