Flere rygerværtshuse ender i retten (06.01.11)
Kilde: Avisen.dk
En sag mod en pub-ejer, der ikke vil følge arbejdstilsynets påbud om at overholde rygereglerne, blev i går udskudt i Retten i Lyngby på grund af uoverensstemmelser i anklageskriftet. Men der vil formentlig komme flere lignende sager i fremtiden, selv om langt de fleste værtshuse overholder reglerne. -Der er nogle få værtshuse, hvor de ikke ønsker at følge reglerne og overholde vores påbud. Ejerne ønsker at køre sagen så langt som muligt, siger pressekoordinator Tanja Krabbe fra Arbejdstilsynet. Hvis et værtshus ikke følger et påbud, bliver de i første omgang meldt til politiet, der giver dem en bøde. Det er sket 66 gange indenfor de sidste tre år. Bliver bøden ikke betalt, havner sagen i retten.
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


