Kilde: MetroXpress

Eksrygere snakker ekstremt meget om deres rygestop. Og det er en del af behandlingen, lyder det fra Beate Simonsen, der er sundhedskonsulent på den nationale rygestoprigning, Stoplinien.dk. For tidligere rygere har behov for at tale om rygning længe efter, at kroppen har vænnet sig af med nikotintrangen. -Det tager omkring en måned at vænne kroppen af med trangen til cigaretter, men det tager væsentligt længere tid at komme af med identiteten som en person, der kæmper med et rygestop, siger Beate Simonsen og tilføjer, at ryger-snik-snakken helst skal tage af efter tre fire måneder.