Kilde: JydskeVestkysten Esbjerg

E-cigaretter må ikke sælges med nikotin herhjemme, før Sundhedsstyrelsen har godkendt et produkt som lægemiddel. Endnu har ingen søgt om godkendelsen, og Kræftens Bekæmpelse råder derfor de rygestoppende danskere til at bruge nikotinplaster. Projektchef Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse har fulgt udviklingen i danskernes brug af de elektriske cigaretter, og han er bekymret. - Vi er bekymrede over det, men vi har ikke nogen rygende pistol, der viser, at det er kræftfremkaldende, siger projektchefen. I stedet for at bruge e-cigaretter råder han folk, der vil holde op med at ryge, til at bruge nikotinplaster. - Vi anbefaler især plaster for det skaber ikke langtidsafhængighed som for eksempel nikotintyggegummi, siger Niels Them Kjær. I Danmark bliver nikotin betragtet som et lægemiddel, og derfor må de danske forhandlere af e-cigaretter ikke sælge nikotinholdige væsker, så længe Sundhedsstyrelsen ikke har godkendt væsken som et lægemiddel. Endnu har ingen forhandlere af e-cigaretter ansøgt Sundhedsstyrelse n om den godkendelse. - Derfor løber man en større risiko med e-cigaretter, end hvis man køber de produkter, der er godkendt som lægemidler. Der har sundhedsmyndighederne været inde og undersøge mulige bivirkninger. Her køber man et produkt, man ikke kender indholdet af, så vi vurderer, at der er en risiko, siger Niels Them Kjær. Kræftens Bekæmpelses fokus er dog ikke på at få folk til at holde op med at ryge e-cigaretter. - Jeg vil anbefale folk at holde op med at ryge almindelige cigaretter. selv med almi ndelige cigaretter går der jo op mod 20 år, før man udvikler skader, og der vil gå mange år, før vi kan se, om e-cigaretter er farlige. Det ved vi jo ikke, og de kan også være løsningen siger Niels Them Kjær.