Det er slut med smøger på kontoret (31.05.10)
Kilde: Ritzau i bl.a. MetroXpress
Ifølge en undersøgelse fra Capacent blandt knap 1000 medlemmer af HK/Privat må kun to procent ryge på deres eget kontor. Arbejdsmiljøkonsulent hos HK/Privat Svend-Erik Hermansen kalder det en revolution i kulturen på arbejdspladserne, at nu også "rygernes sidste bastion" - deres eget kontor - er blevet røgfrit. -Det viser, hvordan lovgivning og målrettet indsats kan føre til en holdningsændring på meget kort tid, siger Svend-Erik Hermansen. Omtrent hver fjerde i HK's undersøgelse svarer til gengæld, at der stadig kan ryges løs i særlige rygerum eller -kabiner på deres arbejdsplads. -Rygebokse og rygerum beskytter ikke mod de skadelige stoffer i tobaksrøg. Så jeg synes, det er bekymrende, at man må ryge på så mange virksomheder, siger projektleder Bodil Schroll Harboe i Kræftens Bekæmpelse.
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


