Kilde: KNR.gl

Rundt omkring i Grønland er der alt for mange børn, der er rygere. Helt ned til 10 års alderen findes der børn, der som det mest naturlige tænder en smøg i ny og næ. Det har man sat sig for at komme til livs i Paamiut, hvor forebyggelseskonsulenten i samarbejde med lederne i klubben og idrætshallen har oprettet et rygestopkursus specielt rettet mod ungdommen i byen.