Bogen "Kort om kræft" er specielt velegnet til det obligatoriske niveau. Du kan uddybe dele af bogens indhold og sætte dem sammen med tekster fra andre grundbøger.

De enkelte kapitler og illustrationer fra "Kort om kræft" kan findes under området Illustrationer.

Undervisning

De emner, der kan arbejdes med, kan være:

1. DNA-struktur, proteinsyntese, mutationer og reparationsenzymer.
2. Sygdom, behandling og forebyggelse.
3. Cellecyklus og mitose.
4. Immunsystemet
5. Enzymer, hormoner og signaler til styring af cellens udvikling.

Vi anbefaler, at du giver eleverne et alment kendskab til DNA, dets struktur og funktioner, samt cellens udvikling og styringen af udviklingen. Dette kan gøres inden eller samtidig med undervisning ud fra "Kort om kræft". Undervisningen kan med fordel suppleres med et antal øvelser, der giver eleverne et kendskab til gener og cellestruktur.
I "Kort om kræft" er der tekster i starten og slutningen, som kan bruges til undervisning i sygdom, behandling og forebyggelse

Opgave


Som afslutning på forløbet kan du anvende opgaven "Hvorfor opstår kræft?", som du kan finde under fanen Opgaver.

Opgaven kan med fordel være suppleret med en øvelse og besvarelsen være udformet som en rapport.

Inspiration

 Du kan hente yderligere inspiration på denne hjemmeside under Foredrag.

Relevante foredrag kunne for eksempel være:

  • "Fra celle til kræftknude, diagnose og behandling" af Iben Holten, som kan  give en introduktion til kræft og sygdomme.

  • Dele af "Kræft epidemiologi" af Hans Storms kan anvendes i undervisning om forebyggelse.