Uanset, om der er nikotin eller ej, så er det ikke ufarligt at pulse på e-cigaretterne. Det viser en ny, stor undersøgelse fra en fransk forbrugerorganisation. Undersøgelsen slår fast, at flere af de kemiske stoffer, der findes i e-cigaretter, tidligere har vist sig at være kræftfremkaldende. Kræftens Bekæmpelse mener, at rapportens resultater bør have konsekvenser for salget af de populære e-cigaretter. -Konklusionen må være, at de her væsker bør behandles som lægemidler, når der er så klare bivirkninger. De har et positivt formål, men der er klare bivirkninger. De bør kun bruges i en kort periode som en hjælp til at stoppe med at ryge, siger projektchef Niels Them Kjær.