Kilde: Berlingske Tidende

Hvis man kunne standse al rygning i Danmark, ville middellevetiden stige drastisk, og halvdelen af den sociale ulighed i sundhed ville forsvinde i løbet af kort tid.

-Hvis man antog, at man gjorde noget radikalt ved rygning i Danmark, ville vi leve længere, og uligheden ville svinde. Det kan undre, at politikerne ikke tager skridtet fuldt ud mod rygning med højere afgifter på tobak. Ingen går ind for ulighed, men den ene faktor, som er ansvarlig for næsten halvdelen af problemet, vil man ikke røre ved, siger seniorforsker Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed.

Det er især lavindkomstgrupper, der rammes af tobaksrelaterede sygdomme og for tidlig død. En undersøgelse fra Kræftens bekæmpelse viste i efteråret, at lungekræft er dobbelt så udbredt hos den 'fattigste' fjerdedel af befolkningen som hos den 'rigeste' fjerdedel.

Ingen kommentarer

Log ind for at skrive kommentarer

Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her