Kilde: Jp.dk

Briterne indfører formentlig et rygeforbud, som ikke imponerer Kræftens Bekæmpelse.Meget tyder således på, at der er flertal for at forbyde voksne at ryge i deres biler, hvis der er børn til stede, om end politikerne er splittede. Mandag skal de stemme om lovforslaget i parlamentet. Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil det indbære en bøde på omkring 500 kr. til lovovertræderne. Men den britiske model er ikke en, som Kræftens Bekæmpelse bakker op om. - Det er uheldigt, at forbuddet kun gælder, mens bør nene er i bilen. Som om det kun er farligt, mens man ryger. Det er et forkert signal at sende. For de farlige og kræftfremkaldende farlige stoffer er også i bilen, næste gang barnet skal ud at køre, siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Inge Haunstrup Clemmesen til Jyllands-Posten. Derfor er det eneste, der beskytter, at lade være med at ryge i biler, uanset hvem der sidder i dem, mener Kræftens Bekæmpelse. Når det er sagt, mener Kræftens Bekæmpelse ikke, at der skal lovgivning til. - Vi så gerne, at det ble v så unaturligt at ryge i en bil, at man ikke gør det. Nogle gange kan lovgivning hjælpe det på vej, men det er farligt at lave en lovgivning, som ikke reelt beskytter, og vi tror ikke på, at tiden er til lovgivning i privatsfæren. For det første tror jeg ikke, at nogen politikere ville gå ind for det, for det andet tror jeg, at det ville blive negativt modtaget af de mennesker, vi skal beskytte, siger Inge Haunstrup Clemmesen.