Smøger har frit spil på gymnasier (03.09.11)
Kilde: Politiken
Mens voksne dropper de usunde rygevaner i stor stil, er en del af landets gymnasier udklækningsanstalter for masser af unge rygere. På en række af landets gymnasier sælger de cigaretter i kantinerne, og meget få skoler er helt røgfri, viser en rundringning, som Politiken har foretaget til en række af landets 244 gymnasier. - Skolerne er direkte med til at øge andelen af unge rygere. Vi ved fra undersøgelser, at når cigaretter er let tilgængelige, får det flere unge til at starte med at ryge. Fordi cigaretterne er i deres hverdag, og måske ser de dem oven i købet, når de skal købe deres mad, siger Per Kim Nielsen, som er projektchef for børn, unge og rygning i Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse mener, at man bør gøre alle ungdomsuddannelser røgfrie.
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


