Smøger er dyrere i Tyskland end i Danmark (03.03.10)
Kilde: BT.dk
20 Prince er dyrere i Tyskland end i Danmark, viser tal fra Skatteministeriet. Og det har de været i seks år. Selv efter regeringens skattereform trådte i kraft den 1. januar er danske cigaretter billigere end de tyske. Dermed er der ingen undskyldninger for ikke at hæve prisen på tobak i Danmark, mener Socialdemokraterne, der for længst sammen med SF har foreslået, at prisen på en pakke tobak sættes op med ti kroner. Regeringen har også meldt ud, at man vil kigge på, om cigaretprisen skal yderligere op. -Hvis det her er rigtigt, tegner det til, at det ud fra et forebyggelsesmæssigt synspunkt ville være sundt at hæve priserne. Og det ligger jo i tråd med regeringens ambition om, at vi skal leve længere i Danmark, siger Venstres skatteordfører Mads Rørvig.
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


