Kilde: Nordjyske Stiftstidende

Rygning skal forbydes totalt på alle folkeskoler, friskoler og efterskoler. Det mener Socialdemokraterne, som fremlægger et lovforslag i Folketinget. Men forslaget mødes med hovedrysten fra både højre og venstre. Enhedslistens sundhedsordfører Per Clausen er enig i, at rygning skal være totalt forbudt indendørs: - Men det er helt urimeligt, hvis man ikke kan være skolelærer, fordi man ryger, siger han. Birgitte Josefsen (V) mener at den nuværende rygelov er helt tilstrækkelig til at beskytte rygeres omgivelser for røg. Hun henviser til, at kommunerne og de enkelte skoler selv kan fastsætte deres regler. Også Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afviser forslaget kort for hovedet. Hos Kræftens Bekæmpelse ærgrer Inge Haunstrup Clemmensen sig over, at forslaget står til at falde. Hun mener ikke, at rygende lærere hører hjemme i folkeskolen.

Ingen kommentarer

Log ind for at skrive kommentarer

Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her