Kilde: Videnskab.dk

En ny undersøgelse viser, at rygere danner færre antistoffer mod bakterier i munden. Det øger risikoen for infektioner, og forskerne har mistanke om sammenhæng med kræft. - Når vi ryger, så bliver vores slimhinde helt anderledes. Der kan ikke gro de samme gode bakterier, og så får man en helt anden flora i munden, og de manglende bakterier svækker vores immunforsvar, siger Anne Tjønneland, der er overlæge og forskningsleder for Kost, gener og miljø hos Kræftens Bekæmpelse.