Kilde: Licitationen

Via afgifterne på tobakken betaler rygere dyrt for deres last. Men ifølge et svar til Folketinget fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (v), er der også en regning at betale for de indirekte udgifter ved tobaksrygningen. Det er nemlig opgjort, at der årligt er ca. 2,8 millioner ekstra fraværsdage på grund af rygning. Sygefraværet koster samfundet milliarder af kroner, og hertil kommer, at rygerne belaster sundhedssystemet voldsomt og samtidig dør tidligere end ikke-rygere.