Rygestopkurser en succes i Vestsjællands Amt (04.06.04)
Kilde: TV2 Øst, Regionale Nyheder
Nye tal viser, at mens vestsjællænderne holder op med at ryge, så bliver der stadig røget meget i Storstrøms Amt. Teit Sonne er én ud af 1500, der i løbet af de seneste tre år har været på rygestopkursus i Vestsjællands Amt. Med hjælpemidler og støtte fra andre kursister lykkedes det ham at kvitte tobakken helt, og dermed er han et typisk eksempel fra amtet, hvor rygere har fem gange så stor chance for at holde op med at ryge på et stopkursus som rygere i Storstrøms Amt. Det overrasker ikke rygestopkoordinator Adam Holst: Amtet har nogle gode instruktører, der går op i sagen med ildhu. Rygestopinstruktør Helle Kjær siger, at det er vigtigt, at folk ikke har for langt til kurset, og at de føler sig mere forpligtede, hvis de går på kurset sammen med nogle, de kender. (TV2 Øst, Regionale Nyheder, kl. 19.30, 04-06-2004).
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


