Kilde: Politiken

Kræftens Bekæmpelse håber, at de danske tobaksselskaber taber retssagen og at den ender med øget regulering af hele tobaksindustrien. Ifølge Kræftens Bekæmpelse bør det nemlig åbne politikeres og forbrugeres øjne for, at tobaksprodukter mangler kontrol og lovregulering på linje med de krav, der stilles til medicinal- og levnedsmiddelprodukter. - Oversat kan man sige, at hvis man ville sælge leverpostej med et stort indhold af nitrat, så kunne man bare komme lidt tobak i, for så slipper man for kontrol, selv om produktet er kræftfremkaldende, siger Per Kim Nielsen, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse. '