Kilde: Urban

En engelsk undersøgelse viser, at rygere træner øjnene til ikke at fokusere på nederste del af cigaretpakken, hvor advarslerne står skrevet. Forskerne bag undersøgelsen mener, at løsningen er at indføre simple, ensfarvede cigaretpakker uden logoer, så advarslen bliver mere synlig. Med sådanne neutrale, ensartede cigaretpakker vil man ifølge forskerne desuden kunne forhindre unge i at begynde at ryge. Det skyldes, at især teenagere er meget mærkebevidste, både når det kommer til pakkernes farver og design, og de smarte cigaretpakker appellerer til unge. Ensartede cigaretpakker vil blive indført i Australien til næste år, og det er ikke urealistisk, at man i Danmark inden for et par år også vil se helt ens og enkle cigaretpakker i Danmark, siger projektleder Per Kim Nielsen fra Kræftens Bekæmpelse.