Kilde: Jyllands-Posten

Rygere klager mere over hovedpine og smerter i lænd, nakke, led, mave og stråling fra lænd ud i benene end ikke rygere. Det viser en undersøgelse af 7.000 personer foretaget på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Årsagen til smerterne skule være, at tobaksrøg indeholder toksiske gasser, der skader celler og væv. Over tid påvirker tobaksrøgens giftstoffer blodgennemstrømningen og dermed iltning af væv. »Cellevæksten er dårligere hos rygere, hvilket betyder, at deres krop bliver dårligere til at reparere sig selv. For eksempel degenererer bruskskiven mellem ryghvirvlerne hurtigt, siger overlæge Charlotta Pisinger, som har stået for undersøgelsen.