Kilde: Politiken

Arbejdet med at nedbringe andelen af børn og unge, der hver dag ryger en halv eller hel pakke cigaretter, er gået i stå. Mens antallet af voksne rygere har været faldende gennem en årrække, er der siden 2006 ikke sket et fald i antallet af 15-årige, der ryger dagligt. 11 pct. af de 15-årige drenge og 10 pct. af pigerne ryger dagligt. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Kræftens Bekæmpelse afleverede i begyndelsen af 2008 en plan til regeringen og Folketinget med 11 forslag, som skulle halvere antallet af unge rygere. Projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Per Kim Nielsen, oplyser, at kun et af forslagene er fulgt. Det drejer sig om en stramning af forbuddet mod salg af tobak til unge, hvor aldersgrænsen er sat op fra 16 til 18 år.

Ingen kommentarer

Log ind for at skrive kommentarer

Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her