Kilde: Kristeligt Dagblad

Kampagnefilm med ødelagte organer er problematisk, mener læger. Rygere føler sig udstillet og nedgjort. Kampagnefilm, der på nærmeste hold viser blandt andet en blodprop i hjernen og en blodåre proppet med fedt er Sundhedsstyrelsens seneste våben i kampen mod rygning. Men fra flere sider kritiseres kampagnen for at udstille og stigmatisere landets godt 600.000 rygere. Kritikken kommer blandt andre fra Hans Ole Hein, speciallæge i samfundsmedicin ved Bispebjerg Hospital.