Kilde: Ritzau og mange medier

Fra nytår bliver det også forbudt at ryge på enkeltmandskontorer i Folketinget, fastslår Mogens Lykketoft. Hidtil har politikere med enkeltmandskontorer i Folketinget kunnet ryge på kontoret. Fra nytår er det slut. Det oplyser formanden for Folketinget, Mogens Lykketoft (S). Og han bestemmer, påpeger han. - Det vil ende med at være min afgørelse. Vi må stoppe med adgangen til rygning på enkeltmandskontorer, siger Lykketoft. Han mener, at det er et meget dårligt signal til omverdenen, at Folketinget har en mere liberal rygepolitik end på alle andre offentlige arbejdspladser og mange private.