Kilde: Altinget

Skandinavisk Tobakskompagni har flere gange i løbet af de seneste år indbetalt beløb til regeringspartierne på op til 75.000 kroner til hvert parti.

Et pudsigt sammenfald, mener SF's sundhedsordfører Kamal Qureshi.

- Det er købmandslogik, at man giver penge til partier, der fremmer virksomhedens interesser. Alt andet vil være idioti. Derfor giver Skandinavisk Tobakskompagni heller ikke penge til SF, siger han.

Både den konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Venstres sundhedsordfører Birgitte Josefsen afviser, at pengene fra tobaksvirksomheden påvirker partiernes holdning til rygning.

- Det påvirker selvfølgelig ikke min holdning. Det er fuldstændig absurd at antyde, at det skulle have nogen som helst betydning, siger Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.