Mindre virksomheder lever i røg og damp (23.01.07)
Kilde: Erhvervsbladet
To ud af tre små og mellemstore virksomheder lader deres medarbejdere ryge, som de har lyst til, viser en rundspørge som Foreningen af Registrerede Revisorer har lavet.
Med kun 35 pct., der har en rygepolitik, der på den ene eller anden måde begrænser de ansatte i at ryge på arbejdspladsen, er fri rygning tilsyneladende langt mere udbredt i små og mellemstore virksomheder end på arbejdspladser generelt. En Rambøll Management undersøgelse fra december viste, at kun 30 pct. af danskerne er ansat et sted, hvor rygning er tilladt overalt.
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


