Kilde: DR P4 Radioavisen

Brugen af såkaldte elektroniske cigaretter er stærkt stigende, og selvom det ikke er tilladt at sælge dem herhjemme, sker det alligevel mange steder. Forbuddet skyldes, at salget betragtes som ikke-godkendt salg af lægemidler, men det bør ændres, mener man hos Liberal Alliance. Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, afviser en lovliggørelse, så længe man ikke kender mere til eventuelle skadevirkninger. Han henviser til, at det er på linje med både Sundhedsstyrelsens og Kræftens Bek æmpelses anbefalinger.