Kilde: Jydske Vestkysten

Regeringen udspil til en ny rygelov er uambitiøst i forhold til arbejdspladser, lyder meldingen fra Kræftens Bekæmpelse. Rygehungrende danskere vil fortsat have mulighed for at tænde en smøg indenfor på arbejdspladsen, selvom det skulle lykkedes regeringen at få forhandlet sit udspil til en ny rygelov på plads. Forbud mod rygerum og rygekabiner er nemlig, til stor kritik fra Kræftens Bekæmpelse, ikke en del af udspillet. - Så længe man kan ryge i rygerum og kabiner, så beskytter man ikke folk mod røg på arb ejdspladsen. Det er lidt ligesom at sige, at man godt må tisse i den ene ende af svømmebassinet, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse . Hun kalder derfor regeringens udspil uambitiøst i forhold til arbejdsmiljø.