Af: Michael Stenvei og Jesper Høberg

Kilde: Jyllands-Posten

Under kodenavnet 'Project Whitecoat' har verdens største

tobaksproducent, Philip Morris (PM), etableret et verdensomspændende

netværk af læger og videnskabsfolk, som mod kontant betaling

har forsøgt at så tvivl i offentligheden og lovgivere over

hele kloden om tobakkens skadelige virkninger. Det fremgår

af fortroligtstemplede dokumenter fra PM egne arkiver i USA.

Netværket af såkaldte 'videnskabelige konsulenter' blev

påbegyndt i 1987, og året efter igangsatte PM projektet. PMs

egne forskere skulle udstikke retningslinier for forskningsprojekter,

hvorefter de skulle gennemgås af advokater for at si upassende

resultater fra. I 1988 havde PM en stald på 81 læger fordelt

over hele verden. Det var advokatfirmaet Covington & Burling,

der administrerede projektet. Skandinavien blev sammen

med England udpeget som nøgleområder for den amerikanske

tobaksgigant. I Norden blev den svenske læge, Torbjörn Malmfors,

engageret som regional koordinator. –Det hører fortiden

til, jeg kan ikke huske noget, siger han i dag. Af de interne

dokumenter om Project Whitecoat er der ikke noget, der tyder

på, at der var danske læger tilknyttet den nordiske gruppe.

Ingen kommentarer

Log ind for at skrive kommentarer

Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her