Kilde: Politiken.dk

Rygerlunger og døende kræftramte skal få rygere til at tænke sig om. Billederne sidder sammen med mange andre lignende billeder fra i dag af på cigaretpakker landet over, og skal sammen med tekster som 'rygning forårsager dødelig lungekræft' få rygere til at overveje hver en inhalering. Hos Kræftens Bekæmpelse forstår man godt beslutningen om at sætte de utiltalende billeder på pakkerne. - Det her vil formentlig kunne få nogen til at holde op med at ryge, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen. - Og det e r positivt. Selvom billederne kun er et lille bitte tiltag i at synliggøre, at tobaksrygning ikke er en uskyldig ting, men noget man bliver syg og dårlig af, siger hun.