Kilde: Altinget.dk

Partierne ar rygende uenige, da Folketinget tirsdag førstebehandlede et lovforslag om størrelsen på cigaretpakker. Regeringen vil med et nyt lovforslag forhindre, at producenterne sænker antallet af cigaretter i pakkerne fra 20 til 19 for at kamuflere den afgiftsstigning, som Folketinget vedtog i december. Samtidig vil regeringen forbyde salg af 10-styks pakker. Det, mener regeringen, vil afholde nogle unge fra at købe cigaretter.
I den borgerlige opposition er der ingen opbakning til forslaget. Både Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener, at Folketinget skal afholde sig fra at lovgive om detaljer som antal af cigaretter i pakker.