Kilde: Politiken

I flere år har det været en del af konflikthåndteringen på en psykiatrisk afdeling i Region Hovedstadens Psykiatri at udlevere cigaretter til rygerpatienter. Tre gange siden 2008 har Psykiatrisk Center i Gentofte således søgt om penge hos den private 'Susan Himmelblåfonden' om penge til cigaretter til patienterne. I alt har hospitalsafdelingen fået 16.000 kr., hvoraf hovedparten er gået til cigaretter til patienterne. Sundhedsminister Astrid Krag er forbløffet. Kræftens Bekæmpelse undrer sig også. -Psykiatr ien er et svært område, og personalet gør det vel i den bedste mening. Men det er misforstået omsorg. Der er brug for en holdningsbearbejdelse af personalet; næst efter selvmord er rygning noget af det dødbringende for psykiatriske patienter, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Niels Them Kjær. Undersøgelser har nemlig vist, at rygere har brug for højere doser medicin af f.eks. psykofarmaka, end hvis de ikke var rygere, og rygere på psykiatriske afdelinger risikerer dermed - ifølge Niels Them Kjær - og så flere bivirkninger som konsekvens af en højere medicindosis.