Af: Jesper Høberg

Kilde: Jyllands-Posten

Et hidtil ukendt papir fra det engelske tobaksarkiv i Guildford viser, at Skandinavisk Tobakskompagni i 1990 afviste over for sin britiske storaktionær at bruge den omstridte ammoniakteknologi i sine cigaretter. Papiret kan være en bombe under Danmarkshistoriens første rygerretssag, der netop er lagt an mod Skandinavisk Tobakskompagni. Kræftens Bekæmpelse har bakket moralsk op om retssagen, og her siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, at hun ikke er beroliget af det nye papir.