Fortsat rygerum i skole og børnehave (24.09.09)
Kilde: Politiken
Lærere og pædagoger vil fortsat kunne tage sig en cigaret indendørs, mens de er på arbejde, efter at rygeloven er blevet revideret. Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget til partiernes sundhedsordførere. Men rygerummene udgør et hul i lovgivningen, som skal lukkes, mener blandt andet Kræftens Bekæmpelse. -Børn udsat for røg er mere syge og trives dermed dårligere. Der findes ikke noget sikkert niveau for udsættelse af tobaksforurenet luft. Overflader, støv og luft bliver forurenet med røgens stoffer i tilstødende rum, selv om der ryges i særlige rum. Stofferne indåndes og kan måles i urin, spyt og blod, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse. Foreningen har netop lavet en undersøgelse, der viser, at over hver tredje mellem 16 og 20 år siger, at de kan lugte røg, mens de er på deres uddannelsessted- og dermed er udsat for passiv rygning.
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


