Kilde: Frederiksborg Amts Avis

Den radikale gruppe i Region Hovedstaden ønsker, at salg af tobak og alkohol fra alle hospitalskiosker hører op. - Det er inkonsekvent at tjene penge på patienter og pårørendes forbrug af disse stoffer, når en meget stor andel af de patienter der behandles på disse hospitaler netop behandles på grund af komplikationer til deres tobaks- eller alkoholforbrug, siger den radikale gruppeformand Kirsten Lee. Hvor hospitalerne i Frederikssund, Helsingør og Hillerød er holdt op med at sælge både alkohol og tobak, så fortsætter salget på en række andre hospitaler.