Af: Jesper Høberg og Anne-Marie Dohm

Kilde: Jyllands-Posten

Tobaksindustrien i Danmark har været involveret i et selskab, der med verdens største tobaksproducenter som aktører beskyldes for at stå bag en international sammensværgelse mod tobaksfjendtlig lovgivning og antirygekampagner. Tobakskonspirationen, der tidligere på måneden blev oprullet i British Medical Journal, blev etableret i 1977 og fik senere navnet Infotab. Infotab samarbejdede med en række nationale tobaksorganisationer, blandt andet tobaksindustrien i Danmark. WHO mistænker Danmark for at have været en stærk medspiller i Infotab, men hverken i Sundhedsministeriet eller Kræftens Bekæmpelse kender man eksempler på, at Infotab har modarbejdet myndighederne i Danmark. Både Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse mener også, at den danske tobaksindustri har opført sig hæderligt ved blandt andet at offentliggøre indholdet af stoffer i cigaretter som de første i verden, men vil gerne have undersøgt den danske tobaksindustris rolle i udlandet. Skandinavisk Tobaksindustri afviser at have deltaget aktivt i initiativer rettet mod antirygeindsatsen.

Ingen kommentarer

Log ind for at skrive kommentarer

Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her