Cigaretterne er blevet billigere (20.01.10)
Kilde: Næsten alle medier
Cigaretters skadelige effekt på helbredet står ikke til diskussion. Alligevel er prisen på en pakke med 20 smøger faldet med ni procent de seneste ni år. En pakke med 20 Prince kostede i 2001 i 2010-priser 40,67 kroner mod 37 kroner i 2010 - et prisfald på ni procent. Det fremgår af et svar fra skatteminister Kristian Jensen (V) til Benny Engelbrecht (S), der har bedt om et overblik over prisen på cigaretter og udviklingen i afgifter de seneste år. Tallene viser også, at afgifterne målt i 2010-priser i en årrække har været støt faldende til lavpunktet 16,63 kroner i 2006. I år er afgiften dog politisk hævet til 20,29 kroner. Socialdemokraternes skatteordfører og næstformand Nick Hækkerup kalder det fuldstændig tåbeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti har ladet prisen på cigaretter falde ni procent siden 2001.
Log ind for at skrive kommentarer
Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her


