Kilde: Nyhedsavisen

Rådene til morgendagens røgpolitik i EU kommer i overvejende grad fra mennesker, der selv er afhængige af at producere og sælge cigaretter. Blandt de 28 medlemmer i det Rådgivende Udvalg for Tobak, der hjælper EU-kommissionen med love om tobak og cigaretter, sidder nemlig kun en enkelt repræsentant for forbrugerne - resten kommer enten fra landbruget eller industrien. Det fremgår af et svar fra EU-kommissionen til Junibevægelsens medlem af Europa-parlamentet, Jens Peter Bonde.

- Det er en meget skæv og underlig rådgivning. Det betyder, at debatten kommer til at handle om tilskud til tobaksproduktion i stedet for tilskud til kampagner mod rygning og for en bedre sundhed, siger Jens Peter Bonde.

Ingen kommentarer

Log ind for at skrive kommentarer

Har du endnu ikke en bruger, kan du oprette en her