Kilde: Helsingør Dagblad

Med stort flertal har Helsingørs byrådspolitikere nu vedtaget, at de kommunale medarbejdere fra nytår ikke længere må ryge, mens de er på arbejde - heller ikke, hvis de er på vej igennem byen fra et møde til et andet, eller hvis de holder pause langt væk fra deres kommunale arbejdsplads. Kommunen vil tilbyde medarbejderne rygestopkurser og anden hjælp i forhold til at kvitte tobakken i resten af 2013 og i hele 2014.