Kilde: Berlingske Tidende

Flere hundrede spæd- og småbørn må hvert år indlægges akut på hospitaler i hovedstadsområdet for at blive behandlet for alvorlige luftvejslidelser, som er forværret af deres forældres heftige rygning i hjemme. Det skønner læger på tre store børneafdelinger på hospitaler i Region Hovedstaden, som nu lægger op til et øget samarbejde med kommuner og praktiserende læger om en bedre indsats for børn, der indlægges bl.a. med luftvejsinfektioner og lungesygdomme som følge af rygning i deres familie. I en ny sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden, kommunerne i regionen og de praktiserende læger er det netop vedtaget, at der skal udvikles en samarbejdsmodel for at få en mere koordineret indsats mod problemet i form af forebyggelse og behandling.