Kilde: Jyllands-Posten

Mange vælger selv at blande de væsker, som skal i e-cigaretter. De hjemmeblandede væsker bekymrer Kræftens Bekæmpelse, som har fået flere henvendelser - bl.a. fra en butiksindehaver, som deler toilet med en forhandler af e-væsker, og som kunne fortælle, at det fælles toilet blev brugt til at blande de e-væsker, der blev solgt i butikken. - Hvis man spilder væsken på sig, kan man optage den igennem huden og blive syg og i værste fald dø af en forgiftning. Og hvis ikke man er meget nøjagtig med opblandingen a f væskerne, bliver nikotinkoncentrationen forkert, hvilket medfører risiko for forgiftning. Så jeg ville være meget utryg ved at benytte hjemmeblandede væsker, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse.