Kilde: BT

Blodige billeder af tobaks dræbende konsekvenser skal i fremtiden klistres på cigaretpakkerne, hvis det står til EU’s forbrugerkommissær.

”Det er meget farligt at ryge, så hvis vi kan få nogen til at holde op ved at skifte pakkernes tekst ud med billeder, så er det godt,” siger Inge Haunstrup Clemmensen. Alligevel har hun en betænkning, for billederne skræmmer ikke bare rygerne, men også rygernes børn. Den bekymring deler børnepsykolog John Halse. Billederne kan give børn mareridt og gøre dem usikre og bange.

”Det værst tænkelige for børn er, hvis deres forældre bliver syge og dør. De bliver skræmte af at se, hvad rygning kan gøre ved deres mor og far,” siger John Halse.