Kilde: Ritzau i mange medier

En tredjedel af danskerne er nu eks-rygere, og under en fjerdedel af befolkningen ryger stadig. Udviklingen de seneste ti år har været markant. Ved årtusindskiftet røg 33 procent af de voksne danskere mod 24 procent nu. Heraf 20 procent, der ryger hver dag. Det viser en stor undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening står bag. Organisationerne fæster sig ved, at 73 procent af de resterende rygere har prøvet at holde op. 54 procent har planer om det.