Kilde: Ritzaus Bureau

Tobaksekspert: Umuligt at lave en uskadelig cigaret En regulering af giftige stoffer i cigaretter vil ikke fjerne kræftrisikoen ved at ryge, fastslår forskningsoverlæge ved Region Hovedstaden, Charlotta Pisinger. Kræftens Bekæmpelse og den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S) har kritiseret EU-kommissionens udspil i et nyt tobaksdirektiv for ikke at fjerne eller reducere indholdet af kræftfremkaldende stoffer. Charlotta Pisinger er enig og understreger, at fraværet af stofferne næppe ville ændre synderligt på, at 14.000 danskere hvert år mister livet som følge af rygning.